Nå. Jeg står egentlig klar til at indspille to sange, men begge projekter falder ikke rigtig på plads datomæssigt, og så må jeg lede og lede og lede efter min tålmodighed dybt nede i jakkelommerne, mens jeg går ture i efteråret. Nede ved siden af kastanjen finder jeg den. Nede i skovbunden finder jeg den også, og i stedet får jeg en idé til at sidde op af et udvalgt træ, eller noget, mens mørket falder på. For der findes nok ikke et mere harmonisk, inspirerende venteværelse end naturen. Det her er en helt tredje sang, der handler om at drukne i relationer. Det har jeg prøvet nogle gange, og selvom nogle af dem er mange år siden, føles det stadig som om vi går ved siden af hinanden. Men sangen handler om at det tidspunkt, hvor vandet trænger uundgåeligt ind.