Feed

Nå. Jeg står egentlig klar til at indspille to sange, men begge projekter falder ikke rigtig på plads datomæssigt, og så må jeg lede og lede og lede efter min tålmodighed dybt nede i jakkelommerne, mens jeg går ture i efteråret. Nede ved siden af kastanjen finder jeg den. Nede i skovbunden finder jeg den også, og i stedet får jeg en idé til at sidde op af et udvalgt træ, eller noget, mens mørket falder på. For der findes nok ikke et mere harmonisk, inspirerende venteværelse end naturen. Det her er en helt tredje sang, der handler om at drukne i relationer. Det har jeg prøvet nogle gange, og selvom nogle af dem er mange år siden, føles det stadig som om vi går ved siden af hinanden. Men sangen handler om at det tidspunkt, hvor vandet trænger uundgåeligt ind.

Noget jeg kan få sommerfugle i maven af er de berigende samarbejder jeg er blevet en del af i løbet af det sidste år. I nogle måneder har jeg mødtes med de her to flinke herrer der bor tæt på hinanden på Mols, komponisten Morten Riis og forsanger i Sidste Udkald, Snorre Ralund. Vi skriver på flere numre sammen, og har indtil nu indspillet hver for sig og sendt filer frem og tilbage. Men i går kom dagen, hvor vi indspillede live sammen for første gang. Shit det var hyggeligt! Og jeg har sørme lige fået en mail med resultatet, så når jeg har skudt den her post afsted, vil jeg glæde mig til at lytte!